Mød holdet bag

Vi er en familie på fem, som brugte 50 dage i sommeren 2024 på at rejse med tog gennem Europa. Mor, far og tre børn.

Det er mig, der skriver: Katrine, mor og kæreste (kone) til Hans. Vores tre drenge hedder Julius (7 år), Sigurd (12 år) og Gotfred (15 år).

Vi kunne rejse, fordi vi havde sparet penge sammen, prioriteret at rejse ud, og så brugte vi det sidste forældreorlov, vi havde til gode, på vores togeventyr.

Derfor er en rejsedagbog vigtig for mig og måske andre

Hvorfor bruger du tid på at sidde og skrive dagbog, når stranden er 500 m væk og vandet er 28 grader varmt?”. Kunne nogen måske finde på at spørge.

Her er de 3 væsentligste grunde til, at jeg skriver rejsedagbog:

  1. Rejsedagbogen er mit forsøg på at give oplevelserne videre til venner, familie og dem, der ellers har lyst til at læse med.
  2. Da vi begyndte at planlægge vores tur, forsøgte jeg at Google mig frem til guides, gode råd og oplevelser fra andre familier, der har været på interrail. Uden særligt meget held. Jeg håber, at vores oplevelser og erfaringer kan give andre lyst til at begive sig ud på togrejseeventyr med familien.
  3. Rejsedagbogen er også blevet min måde at samle og systematisere nogle af alle de ting, vi ser, sanser, føler og oplever. Når jeg skriver, skabes en fortælling, og der kommer orden på oplevelserne. Ellers kan jeg godt have det lidt som om, at oplevelserne forsvinder mellem fingrene på mig, når der kommer nye til. Det giver mig en nødvendig ro og tilfredsstillelse.

Vil du gerne have besked, når vi har skrevet i rejsedagbogen?

Så skriv din mailadresse i feltet nedenfor, og der kommer en mail i din indbakke, når der er nyt fra os.