Mandag d. 15. juli – Fredag d. 19. juli

Der var brug for at skrue ned for rejsetempo og ambitionerne om at se alt muligt ovenpå rejsen gennem Schweiz. Alle var meget trætte. Vi blev derfor også hurtigt trætte af hinanden og ret pirrelige.

Efter en hel formiddag i Chamonix med diskussioner, frem og tilbage, tog alle fire drenge gondolen op i bjergene. Jeg blev i sengen sammen med min dårlige mave.

I Annecy sov vi alle virkeligt dårligt og overskuddet nåede næsten nulpunktet. Det lykkes os at vende humørkurven til opadgående med en eftermidddag i søen for de to mindste og en dag i hi for den største.

Er vi ude at rejse eller på ferie?

“Ja, det er jo præcis rejse og ikke bare ferie I har gang i. Med både træthed og mæthed og fantastiske øjeblikke. Det kan jeg godt forestille mig – det er nok urealistisk at det skulle kunne være konfetti hele tiden”, skrev min veninde til mig på Messenger den anden dag. 

Når man er på Interrail er man så på ferie eller ude at rejse? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt at skelne?

Brugte tiden på langs til at spekulere lidt.

I den forbindelse kom jeg til at tænke over noget andet, jeg havde læst et sted: 

“Rejse er også en form for arbejde. Det er et PB-job. Det hjælper at have de gode billeder, hvor du sidder med en Aperol Spritz med udsigt til Middelhavet, hvilket virkelig er et løft for din Instagram-profil. Du vil gerne tro på ideen om, at du har et vidunderligt liv, og et vidunderligt liv er at sidde med en Aperol Spritz i hånden med Middelhavet som baggrund. Det handler ikke om afslapning længere, sådan som det var for mange år siden, hvor ferien var arbejdernes måde at hvile på”, (Ilja Leonard Pfeijffer i Politiken 15. juli 2024. Se link nedenfor.)

Det var ikke så meget det med de sociale medier, jeg bed mig fast i. (Den diskussion er også værd at tage senere). Det var mere det med, at ferie er gået fra at være afslapning til at være arbejde, som jeg bed mig fast i. 

60% rejse og 40% ferie

60% af tiden på vores interrailtur er vi “på arbejde”. Det er et slag på tasken, men det er over halvdelen af tiden, vi er afsted, hvor vi er “på”. Det handler om at planlægge, undersøge, motivere, handle ind, tage beslutninger, løse konflikter, vaske tøj og mange andre ting. Vi slapper på den måde ikke af hele tiden og lader op. Det er ikke syv ugers ferie. Det er ind imellem benhårdt – både fysisk og mentalt. Men det er det hele værd!

Hvorfor skal man skelne mellem rejse og ferie?

På den anden side, hvorfor skal man overhovedet lave denne distinktion mellem ferie og rejse? Og snakke om rejse som et stykke arbejde. Hvad betyder det overhovedet i praksis?

Måske ingenting. Men hvis du overvejer at tage på en længere rejse – som familie, par eller solo – så tror jeg, at det kan være vigtigt med denne skelnen i planlægningen, så man husker at indlægge tid til at tanke op. Så man ikke brænder ud. Vi skulle fx. have haft en overnatning mere et af stederne i Schweiz, så vi ikke var kørt så meget i bund.

Når man så er afsted, er det vigtigt at give sig selv tid til netop at holde ferie. Det betyder, at du ikke pådutter dig selv en forventning om hele tiden at skulle ud at opleve. Men sætter dig et sted med en kop kaffe uden at skulle noget, går en tur uden formål og gør unyttige ting, som majestæten vist også har udtrykt det i en nytårstale for et par år siden.

At forstå sin tur som både en rejse og ferie kan på den måde bruges til at skabe bedre balance i hverdagen på farten.

Bjerg, bad og dårlig mave

Nå, det var ikke meget konkret om Chamonix og Annecy. Fine steder til bjerg og bad. Til at have dårlig mave og tænke på (måske ligegyldige) distinktioner.

Diskussionen med de sociale medier kommer senere, for der kan jeg desværre ikke sige mig fri af et efterhånden iboende behov for at fremstille en virkelighed, der understreger troen på et vidunderligt liv.

Link til artikel i Politiken: Hollandsk forfatter: Hvis ikke vi griber ind nu, ender Europa med at blive hele verdens forlystelsespark – politiken.dk