Torsdag d. 8. juli – mandag d. 15. juli 2024

At tage toget handler for det meste om at komme fra A til B. At tage på interrail handler rigtigt meget om det, der ligger mellem A og B. Oplevelserne på stationen, i kupéen, gennem togets vinduer, besværet, rygsække, lydbøger, det franske togpersonale (?#!%;-), lyst brød med Nutella, forsinkelserne, sejrene og fællesskabet med dem, du rejser med.

Gennem alperne i Italien, Schweiz og Frankrig

Den seneste uge har vi rejst gennem alperne, og her har det nok i endnu højere grad været selve togrejsen, der har været attraktionen. Det er blevet til: 

• Lokalbane i Norditalien
• Bernina Express ind i Schweiz
• Glacier Express gennem Schweiz og 
• Mont Blanc Express ind i de franske alper

Det er knap så lange stræk, vi har kørt, men det har været op i højden (2200 moh.) og ned igen og op igen. Rigtigt mange højdemeter, og derfor togtur i slowmotion med god tid til at læne sig tilbage og nyde udsigten. (Til tekniknørderne: Mange steder er det så stejlt, at toget hopper på en slags tandhjulstræk, som både hiver toget op og modsat sørger for, at det ikke kører for hurtigt ned).

Her følger en slags overview med hovedpunkter fra rejsen gennem alperne.

Fra Venedig til Lake Iseo, hvor vi sov 5 meter fra togskinnerne

Det var en togrejse, der på papiret skulle tage godt tre timer med to skift, som blev til en dagsrejse med venten, forvirring, frustration og forløsning, da vi ankommer til udsigten over Iseosøen, der ligger mellem Garda og Como.

For at mindske brok over gåtur med rygsæk, har jeg booket et hotel, som ligger tættest muligt på togstationen. Det viser sig at hotellet ligger fem meter fra skinnerne i den gamle stationsbygning. Meget lokalt. Meget Italiensk. Og heldigvis kører der ikke tog igennem Iseo om natten.

Fra Iseo til Tirano, hvor vi bor hos bedstemor Elsa

Som sædvandligt; forsinket tog og stor forvirring på perronen blandt togpersonalet. Derimod virker aircon og turen er virkeligt smuk. Mod nord med søen på den ene side, og de sidste 10 min af turen til Edolo har vi toget for os selv. Fra Edolo til Tirano skal man med bus.

I Tirano er temperaturen behagelig, vi mærker den friske bjergluft og får fornyet energi. Vi bor bag tung trædør på Bedstemor Elsas loft, som er en af de billigste, men også bedste AirBnb oplevelser, vi har haft. Med lavloftet alpehygge og brusende gletschervand at falde i søvn til.

Fra Tirano til St. Moritz, hvor vi ikke har råd til at være

Videre med den røde Bernina Express, hvor vi har betalt ekstra for panoramavinduer, og det er helt sikkert det værd. Man betages gang på gang af udsigten efter det næste sving og når man kommer ud af endnu en tunnel. Vi kan se togets forreste vogne køre på stenbroen 100 meter længere fremme over en dyb kløft. Vi tager 1000 billeder og er glade for at vi har lagt ruten denne vej ind i Schweiz.

Det lange stræk fra Tirano, som går op, op, op giver også turen en slags mental spændingskurve med forløsning på toppen qua de imponerende views, der møder os ved Piz Bernina. 

Overnatning på kongens foretrukne skiferiedestination. Dog tror jeg ikke at kongefamilien bor på jugenherberge i St. Moritz, selvom det er et ganske fint sted. Men St. Moritz er dyr og kun for de rige. Man kan simpelthen ikke finde et aftensmåltid til en pris på under 150 kr + drikkevarer. Vi fik brød og havregryn.

Ellers er byen mest perfekt skårede mennesker med den helt rette tan, som løber rundt om den pastelblå sø i deres mærkevareløbetøj. 

Fra St. Moritz til Zermatt, hvor vi studerer turisttyper

Videre mod Zermatt med Glacier Express, som brander sig på at være verdens langsommeste eksprestog. Her har vi igen betalt for panoramavinduer. Udover det får vi også tæt samvær med turister fra alle verdenshjørner.

Udsigten er igen betagende, og da turen tager mere end 7 timer er der god tid til både at nyde den og at more sig over det serveringspersonalets smidighed under servering fra fad af den 4 retters menu.

Og god tid til at studere de forskellige turisttypers adfærd. Her kommer en lille typologi fra vogn 18 på Glacier Express:

• De høflige japanske piger (20-25 år): På eventyr i Europa, køber hele udvalget af souvenirs i togkiosken og excellerer i høflighed samt fotografering med både mobil og kamera.
• Den rige familie fra Usbekistan (far, mor og datter på ca. 18 år): Deler nødder, chokolade og fermenterede mælkekugler ud, tager uendeligt mange billeder af datteren, som bruger 80% af togturen på sin story på Instagram.
• Det lidt forsagte par fra Holland (60-65 år): Siger ikke meget, er forstummet over familien ved siden af.
• Den ængstelige familie fra Hong Kong (far, mor og datter): Overdøver det hollandske par med meget britisk engelsk og konstant bekymring for, om der er sket noget for det familiemedlem, der gik på toilettet for 30 sek siden. 
• Det tilbagelænede par fra Tyskland (50-60 år): Manden spiser, drikker en øl og tager en lur, kvinden læser en bog.
• Pensionisterne fra Japan (gruppe i alderen 60-80 år): Pas og togbilletter i en snor om halsen, maske for munden, taler lavt og er meget høflige.

Og nå ja, så lige familien fra Danmark med de tre drenge, som konstant slås om at sidde på vinduespladserne, når de ikke plager om mere skærmtid eller er sultne.

Vi overnatter i Zermatt, hvor vi også når at se Matterhorn (Tobleronebjerget).

Fra Zermatt til Chamonix, hvor vi skal med 4 toge og 1 bus for at flytte os 69 km

Togskinnerne mellem Täsch og Visp er skyllet væk i forsommeren 2024 pga. nogle kraftige regnskyl. Derfor foregår rejsen ind i Frankrig med: 

• Zermatt – Täsch: Shuttletog
• Täsch – Visp: Bus
• Visp – Martigny: Tog
• Martigny – Valloricine: Mont Blanc Express
• Valloricine – Chamonix: En anden Mont Blanc Express

Og så er vi i Chamonix. Tid til hviledag.

For mange oplevelser på for kort tid

Det var fire dage, hvor vi oplevelserne mest foregik på skinner. Det var alperne i Italien, Schweiz og Frankrig på to døgn. Det var betagende udsigt over de majestætiske bjergtinder, de meget blå bjergsøer, sneen og fraværet af menneskelig påvirkning.

Det var også lidt for mange oplevelser på lidt for kort tid, og vi er rundtossede da vi ankommer til Chamonix. Skænderierne og irritationen over hinandens trætte adfærd fylder lidt for meget. Børnene kan ikke finde ud af noget som helst. Og det kan jeg heller ikke. 

Det har været en ufattelig smuk rejse gennem alperne, men også en tur, der har kostet kræfter, fordi vi har flyttet os så meget. Vi trænger til mere end én nat i samme seng.