Mandag d. 8. juli – torsdag d. 11. juli

Der er indført betaling for at komme ind i byen på bestemte datoer. Stedet er simpelthen ved at blive rendt over ende af turister, og jeg forstår, hvorfor venetianske beboere kigger opgivende og til tider irriteret på os turister. Når vi baner os vej rundt på vandbussen med store rygsække på ryggen og med kameraet på mobilen forrest.

Sygdom bag lukkede skodder

Vores AirBnb-lejlighed i Venedig ligger i Santa Elena yderst på selve hovedøen. Da vi ankommer undrer vi os over, hvor alle turisterne er. Her er øde, der er skodder for vinduerne alle steder, bygningerne er nedslidte og de folk, vi møder, virker meget lokale.

“Hvor galt kan det være med alle de turister”, tænker vi. Senere bliver vi klogere.

Desværre har Sigurd fanget en forkølelsesvirus, og han må blive hjemme under hele vores ophold i Venedig. Sygdom sammenholdt med varmen, som gør det ulideligt at være ude mellem 13 og 17, gør at vi forlader lejligheden i skiftehold, så der hele tiden er nogen hjemme til at se Tour de France sammen med Sigurd. 

Det er nogle mærkelige dage. For vi føler os lidt lukket inde i en skotøjsæske på 2. sal på en ø ude i vandet, hvilket jo egentligt også er status pt. Skodderne er nødt til at være lukket for, så vi kan holde kulden inde. En lettere klaustrofobisk følelse af mangel på kig ud og frisk luft.

Turister i massevis

Det bliver til to timer i epicentret for turisme samt to ture til købmanden. Sådan er min Venedigoplevelse for denne gang. En hurtig tur over Markuspladsen og til Rialtobroen, og så er det nok for denne gang. 

Jo tættere på Markuspladsen, jo højere koncentration af turister. Det virker på en eller anden måde fuldstændigt skørt og lidt ærgerligt, at de fantastiske omgivelser og historiens vingesus nu er overrendt af masseturismen. Et tema, som også har fået mediernes opmærksomhed (se evt. Politikens tema om massetursime).

Gad vide, hvordan der er i Venedig på andre tidspunkter af året?

Hans og Julius forlader lejligheden i en lidt længere periode og tager en fire timers sejltur til naboøerne (hvoraf en er kendt for de farvede huse). Ikke med gondol. Den gemmer vi til en anden gang.

Fanget i Venedig

Ingen tvivl om, at Venedig er en enestående oplevelse. Byen er dragende, og det kan være et lille eventyr at gå rundt i gaderne, langs kanalerne, over broerne. Det kræver enten en skarp kompasretning eller bevidsthed om solens placering at finde vej, når Google Maps står af i de meget små gader og gyder, der snor sig på ulogisk vis mellem hinanden. Man bliver gang på gang betaget af husene, vandet og de gamle bygningers insisteren på at holde sig oprejst og klemt sammen ude i vandet.

Men jeg føler mig fanget mellem de mange turister og de smalle gader, og i kombination med Sigurds sygedage og stemningen i skotøjsæsken, så glæder jeg mig til at komme væk fra varme Venedig.

Så lad være

Derfor, påtænker du at tage til Venedig i julimåned: Så lad være. Med mindre du er vild med at bevæge dig som sild i en tønde i 35 graders varme.

Omkostningerne ved en Venedigtur er også relativt høje ift. andre steder i Italien. Dels fordi overnatning er dyrere, dels fordi det er dyrere at spise. Dertil kommer udgifter til vandbusserne, som er på 10 euro pr. person pr. tur, og det er den billigste måde at komme rundt på. Foruden dine ben. 

Måske kommer jeg tilbage engang. I november eller marts, tror jeg.