Mandag d. 24. – onsdag d. 26. juni 2024

Vi er i Stari Grad på øen Hvar i Kroatien, hvor vi er rejst til med bus, katamaranfærge og bus igen. Der er nemlig ingen togforbindelser ved kysten i Kroatien før byen Split, så vi har lagt interrailpasset på hylden for en stund. 

Ferieby med slow living

Modsat Hvar Town på den anden side af øen, som er et poleret turistmål for dem i hvide hørskjorter, der gerne vil ses, foregår tingene lidt mere i slow her og uden alt for meget performancekultur.

De rige turister er stadig i overtal, hvilket ses på antallet af enorme luksuskatamaranbåde og yachter, der kommer ind i bugten, hvor de ligger til for natten og sejler igen dagen efter. Men på en eller anden måde har Stari Grad formået at beholde en smule mere autencitet end turistmagneten på den anden side af øen. 

Går man væk fra havnepromenaden og ind gennem de smalle, skæve gader føles det som at tage et par skridt ud af nutiden og gå et sted hen, hvor tiden står stille. Der er ikke mange turister, man kan fortabe sig i de labyrintiske gader, de små lokale butikker – og det ville være et perfekt sted at lege fangeleg.

Når historiske steder bliver en lukket legeplads for rige turister

Før vores dage på Hvar, var vi i Dubrovnik, som er verdenskendt for at være filmkulisse i Game of Thrones. Det er et virkeligt imponerende og smukt sted med murene omkring den gamle bydel, som ligger helt ude til havet. 

Men det er også en legeplads for de rige turister, som åbner sig, når man træder indenfor murene. Den historiske skal i form af de smukke stenhuse, trapperne og de hvide fliser er blevet opbevaringssted for gourmet sushirestauranter, eksklusive tøjbutikker med luksusbrands, cocktailbarer og smykkebutikker med varer, hvor det ikke nødvendigvis er kvaliteten, men derimod prisen, som er høj.

Amerikanere, japanerne og europæere vælter rundt mellem hinanden med guldkortet siddende løst i lommen, og vi ved ikke rigtigt helt, hvad vi skal synes om det.

På en eller anden måde virker det forkert og meget polariseret, og hverken Hans, drengene eller jeg følte os egentligt særligt godt tilpas derinde i Dubrovniks gamle by. 

Måske skulle vi have ofret de 35 euro pr. person, det koster at gå rundt på bymuren, så vi kunne se det hele fra oven. Men det var sgu lige lidt over budget. Vi nøjes med at købe en flaske vand, to kopper kaffe og en is – uden for murene.

Interrail uden tog er dyrere end forventet

Vi boede lidt uden for Dubrovnik i den lille by Plat med fantastisk udsigt over havet. Her fulgte vi igen EM-slutrunden, hvor vi både nåede at heppe på Kroatien den ene aften og Danmark den anden aften. 

Videre fra Plat måtte vi op 04.30 for at nå færgen fra Dubrovnik til Hvar. Hvorefter vi fangede en bus fra Hvar Town til Stari Grad.

Interrail uden tog har gjort, at vi må revidere vores budget en smule ift. transportudgifter til andre transportmidler end tog. Det er kommet lidt bag på os, at der skal en del økonomi til metro, lokale busser, taxa, båd, osv – og så selvom vi er steder, hvor der er togforbindelse. Færgebilletten til Hvar for 5 personer kostede fx. 208 euro og bus mellem Hvar Town og Stari Grad stod til 25 euro. 

Så vi har opjusteret budgettet til anden transport en del på resten af turen. Selvom vi ikke rammer lange strækninger uden tog igen (regner vi med), vil der uundgåeligt være en del lokaltransport langt de fleste steder, vi kommer frem.

Tilbage til dem, der ligger i blød

Vi bor lige nu i en ferielejlighed i et boligområde i Stari Grad. Blot 300 m fra vandet. Her nyder vi nogle lange morgener i skyggen i udekøkkenet og forsøger på bedste vis at følge den lokale levevis i langsomt tempo. 

Og nu vil jeg tilbage til drengene, der ligger i blød på den anden side af bugten, hvor de har fundet en kæmpe oppustelig legeplads, der flyder rundt ude på vandet. 

Alt godt her fra.