Mandag d. 18. juni 2024

Inde i togkupéen flyver tre halvtomme vandflasker rundt i luften, imens drengene griner og råber ad hinandens bottle flips. Hans ser til med en stoisk ro. Der er over 35 grader derinde og herude på gangen et par grader koldere. Hvis man altså står ved siden af det eneste vindue i togvognen, der kan åbnes.

Det er sidst på eftermiddagen mandag d. 18. juni, og vi er på vej med tog fra Beograd i Serbien til Bar i Montenegro.

En klassiker blandt togrejsende

Rejsen med Montenegro Express, som toget på strækningen ofte kaldes, er på mange togrejseentusiasters bucket list, fordi det efter sigende skulle være en af Europas godt g(l)emte og meget smukke togrejser. Montenegro Express, som toget kaldes, har derfor også været på vores liste over ting, vi gerne ville opleve.

Og det bliver helt sikkert en af de oplevelser, vi kommer til at tænke tilbage på som en fantastisk, frustrerende, smuk og intens oplevelse. 

Forberedelser til rejsen med Montenegro Express

Strækningen kræver pladsbillet i tillæg til dit Interrailpas. Turen kræver derfor også en del hjemmearbejde med Google, Railplannner og diverse rejseblogs for at finde ud af, hvordan man får fingrene i billetterne fra Beograd i Serbien til Bar i Montenegro. 

På trods af grundig research er det simpelthen ikke lykkes mig at finde et sted, hvor man kan forudbestille billetter til den her strækning (bortset fra et lidt usikkert tip fra bloggerantropologen Ellis, der fik kontakt til the mysterious Mister Popovic). I det hele taget synes dette tog, at være omgærdet af en smule hengemt mystik og en historik, der bl.a. inkluderer Titos forkærlighed for togrejser.

Vi tog chancen, og lagde strækningen ind i vores rejseplan uden forsikring for, at det ville blive realitet.

På jagt efter togbilletter i en infrastruktur under ombygning

Udover at opleve Beograd i går, var det afgørende, at få fat i pladsbilletter til rejsen til Bar. Det blev min opgave, og jeg startede jagten på turistkontoret i midtbyen,  hvor de kunne fortælle mig, at jeg kun kunne få fat i billetterne på én måde; ved at møde op personligt på stationen Beograd Centar lidt udenfor centrum. 

Så her en guide, hvis du er i Beograd og gerne vil videre til Montenegro med tog:

• Tag trolleybus nr. 41 ud til Beograd Centar (og det er vigtigt, at det er Trolleybussen, for her kan du købe billet på bussen med visakort. Hvis du tager de almindelige busser, kan du kun købe billetter i Moj Kiosk, som findes flere steder. Problemet er bare, at når man henvender sig i Moj Kiosk, ryster de bare opgivende på hovedet af en… Møj Kiosk!).
• Når du kører med bussen, skal du have et kort over Beograd i hånden og følge med i, hvor du er. Ellers kommer du ikke af det rigtige sted. Stoppestederne står kun med serbiske bogstaver og annonceres kun på Serbisk. 
• Ved Beograd Centar hopper du af – sådan lidt ved siden af en motorvej. 
• Her er der endnu ikke lavet infrastruktur til gående, så man krydser bare motorvejen et tilfældigt sted og kigger efter en stor, ny banegård mellem byggepladser og kraner.
• Inde på banegården er der en billetskranke, og selvom damen bag ruden ryster på hovedet (igen den her serbiske opgivende hovedrysten?!), når du siger “I have an Interrail Pass and would like to buy tickets from Beograd to Bar in Montenegro”, så kigger du vedholdende på hende og efter lidt tid, skal hun nok sælge dig nogle pladsbilletter.

Mission completed!

Fra Beograd Centar til grænsen mellem Serbien og Montenegro

Rejsedag. Drengene er forberedt på det værste fra morgenen. Vi joker lidt med, at det er sådan et gammelt skrammeltog, hvor der sikkert er lidt høns med også. De gamle tog fra, da jernbanen blev indviet i 1976 kører nemlig stadig.

Det er derfor en behagelig overraskelse at stige ombord på et tog, der nok mest minder om Arrivas hjemme i Viborg (det hedder vist noget mere smart nu i stil med GoCollective?!). 

Vigtigst af alt: Aircondition i toget virker (udendørstemperatur = 31 grader). Således opløftet stemning hos alle fem. Lydbøger i ørene og ro i kroppen, imens vi stille og roligt bumler ud af Beograd. Det er ikke farten, man kommer efter på Montenegro Express, der det meste af vejen kører mellem 30 og 60 km/t.

Det er derimod det, der er udenfor vinduet, som er grunden til togrejsens ry som en af Europas smukkeste.

Hurtigt efter Beograd kører vi gennem bølgende bakker, tæt bevoksning og over kløfter med ret langt ned. Det smukke landskab fortsætter med floder, bakker der bliver til bjerge, små landsbyer. En fornemmelse af at være på eventyr.

Ved grænseovergangen i Bijelo Polje

Da Julius har hørt hele “Doktor Proktors pruttepulver” til ende er vi ved grænseovergangen til Montenegro i Bijelo Polje.

Vi sidder afventende. Hvad sker der nu? Alt foregår på serbisk eller montenegrinsk. Heldigvis er der en af de andre passagerer, der kan oversætte til engelsk, og vi finder ud af, at man skal blive siddende til både told og paskontrol har været forbi os. Derefter skal vi skifte til det montenegrinske tog, der holder i modsatte spor.

OK. Spændende.

På modsatte spor holder et tog, der helt sikkert er fra jernbanens tidligste år i slut 70´erne. Det er sådan ført lidt up to date med grafitti på siden.

Hans tager det lange skridt op ad trappen og går op i toget, vender sig hurtigt om og går et par skridt ned ad trappen igen. Han griner afvæbnende: “I skal ikke forvente aircondition nu her”. Jeg synker et par gange. Udenfor er temperaturen et stykke over de 30 grader. 

Overophedet kaoskupé og den vildeste udsigt

Gotfred og Sigurd kommer med højlydte og usikre kommentatorer om, at det her gør de altså ikke. Vi vælter ind i en gammeldags 6-mands kupé med rødt plys på sæderne, som faktisk er ganske behagelige. 

Det er indeklimaet ikke. Og det er her mit overskud kryber helt ned under togets gulv, ned til skinnerne og bliver liggende et sted i Serbien.

Varmen og tanken om de næste fire timer i toget får min appetit på togeventyr til at smelte, så den kan fyldes på en halvliters dunk og blive kastet rundt i et bottle flip af drengene. Heldigvis har jeg Hans. Og imens jeg tilbringer det meste af turen på gangen ved det åbne vindue, sidder han i kupéens overophedede kaos af flyvende vandflasker, sveddryppende børn og tørre Tuc kiks.

Det er ikke kun varmen, der tager pusten fra os. Det gør det majestætiske landskab udenfor vinduet også. I harmoniske øjeblikke sidder eller står alle næsten stille og fanges af den vilde skønhed, der passerer forbi. Imponerende bjergskråninger og klippeformationer. Vilde jernbanekonstruktioner. Klare floder og smukke søer. Blå himmel og solen bag bjergene.

Nogle gange er det virkeligt noget forbandet bøvl at være på interrail med hele familien. Men det er også her midt i bøvlet, vi finder de helt store oplevelser.